De Asiatiske hiembragte Selskabs Vahre
Ved Opraab solgtes bort, saa vidt man kan erfare,
Til temmelig Profit for Selskabs Lemmerne,
Men derhos heller ey til Tab for Kiøberne.
De Committerede, som Staden feye lader,
Og drager Omsorg for at skaffe rene Gader,
Har ogsaa Anstalt gjort, for at opnaae sin Plan,
At skaffe større Tal af Gade=Vogne an.
Skiønt Virkningen deraf endnu kun synes liden:
Saa har man dog det Haab, den større sees med Tiden.
De, som det ey forstaaer, har dog Jndbildningen
Om sammes Langsomhed formedelst Kiørselen.
De mener, at den Hob, som sig til Vogns forlyster,
Og overstenker Folk, saa Grund og Huse ryster,
Opkiører mere Skarn, end Gade=Feyerne
Med al sin Feyekunst affeyet kunde see.
Man med Fornøyelse dog seer de Kiste=Kale,
Som kiører Vognene, hvor smukt de kunde prale
J deres Kitteler med Nakkeposer paa,
Der lader ligesom man Envelopper saae.
Her paa det ømme Sted det smukke Kiøn antastes,
Naar paa saa smuk en Dragt saa stor Foragt skal kastes.
Nu skulde han staae op, som før om Dragten skrev.
Til nok et Foster han til Hævn vist Fader blev.
Nu skal ey Slaverne saa lettelig undvige;
Ved røde Ærmer de skal giøres kiendelige.
Af bruun ufarvet Uld de Klædes Kioler faaer,
Og Efterdags ey meer i Bonde=Vadmel gaaer.
Adress=Contoiret har en Auction oprettet,
Ved hvilken Penge=Trang for mange bliver lettet.
Den holdes ugentlig, og solgte Vahre der
Jndbringer Penge strax til den, som Eyer er
Jblant merkværdigt Nyt, jeg dette ey maae glemme:
Een, som ved Fødselen paa Amager har hiemme,
Fra Grønland kommen er med sin Familie,
At give Fødeland og Folk Besøgelse.
75
