76
Peer Tambur er hans Navn. Han tog en Grønlandsk Enke,
Ved hvilken Himmelen tre Børn lod hannem skienke.
Han Sønner Niels og Jens, og Datter Sara, har
Hans Stedsøn Barnabas har havt en Grønlandsk Far.
Hans Huus har Rachel her med nok en Søn formeret,
Som med anselig Stats til Daaben haver været
Paa Arveprintzens Dag, hvorover han og fik
Den første Lykke, han blev kaldet Friderich.
Det er merkværdigt nok, man skal antegnet finde,
At her til Kiøbenhavn kom en Grønlænderinde,
Blev lagt i Barselseng og paa den fierde Dag
Jmodtog Fadderne til Fods, og var ey svag.
Naar Foraars Tiden sig Seyladsen vil antage:
Saa reyser Peer igien med Rachels Børn tilbage,
Og tager hende med, ifald ey Luften giør
Ved dens Forandringer, at de her nede døer.
Der er i Schedebierg ved Hadersleb i Grunden,
En stor Deel Heste=Skoe og Folke=Knokler funden;
Men Skade er, det ey kan sees af nogen Jydsk,
Om det er Knokler af Svensk Fiende eller Tydsk.
Af alt det Nyt, som jeg kan Læseren berette,
Jeg intet seer, som kan i Ligning staae med dette:
Det er forskrekkeligt, jeg nu at skrive har!
J Winding=Kirke før saa stor Allarm ey var (*)
En Søndag en Student paa Prækestolen træder.
Maaskee nu Bønderne ved noget Nyt sig glæder!
Nye Koste, siger man, de feyer altid best;
Og Somme kiedes tidt ved deres gamle Præst.
Sligt vil jeg gaae forbi; jeg kan det ikke sige:
Men at Tildragelsen har der ey havt sin Lige,
Det kan man gierne troe. Ja den har været fæl,
Og skrekket Bøndernes, men mest Studentens Siel.
O kiere Læsere, Opmerksomhed! jeg beder.
J Prædikanten maae nu forestille Eder!
Nu staaer han talende og veed af ingen Ting.
Han med alvorligt Syn nu seer sig rundt omkring.
1*) See Adr. Cont. Efterr. No. 116.
M.
