Engelland.
Hos Londons Handlende en Frygt for Krig udbryder.
Der menes, med Algier de Fred ey længe nyder,
Da Divan nægter reent at Engellænderne
Ey Passe give maae til nogle Fremmede.
Men skiønt ey Freden kan med Fiender|længe vare:
Det dog med denne Krig har neppe nogen Fare.
Man veed, at Freden er til Fals hos Tyrkerne,
Og at Foræringer giør dennem venlige.
Sverrig.
Kong Adolph Friderich har nylig ladt forkynde,
At Rigsdags Samlingen skal i Stokholm begynde,
Naar fiorten Dage er forbi af næste Aar,
Da man nok mere Nyt derfra at vide faaer.
Man har udi Skanør i Malmøs Lehn opdaget
En stor og vældig Fisk, som efter Sild har jaget
Med saadan Hidsighed, at den paa Stranden kom
Og blev nu Fiskerne til Fangst og Eiendom.
Fem Mand den neppe op paa Landet kunde slæbe;
Og de fik Arbeyd nok, før de den kunde dræbe.
Den fire Favne lang har været fæl at see.
Man regner den blant dem, som kaldes Springere.
Portugal.
Saa slet det var bestilt med Krigsfolk og med Skibe
J Riget Portugal, før det i sidste Knibe
Den tappre store Helt, Grev von der Lippe, fik:
Saa herligt har han der Krigsstanden sat i Skik.
Rusland.
At Ruslands kolde Egn kan Sommer=Frugter give,
Naar Jorden sammesteds kun vel kan dyrket blive,
Det viser et Forsøg, som udfaldt lykkeligt,
Og Keyserinden sig fornøyer ret ved sligt.
Hun nu befalet har, det samme skal forsøges
Paa større Stykke Jord; thi Rigers Gavn forøges,
