92
Vi fra Hr. Abildgaard den Tidende har hørt,
At ved en Disputatz han sig har flink opført.
Der disputeredes om Skikkelsen af Heste,
Og om udvortes Tegn, som fandtes ved de beste,
Hvorved Hr. Abildgaard lod saadan Jndsigt see,
At han blev aflagt med den første Præmie.
Hver Hestepranger leer, og tænker, mueligt grundet,
At han den Præmie og gierne kunde vundet;
Samt at det blive vil til Hesteprangens Tab,
Om mange legger Vind paa Heste=Videnskab.
Den gode Abildgaard med rette burde vinde;
Thi man ey andensteds kan bedre Heste finde,
Som mig berettet er, end dem man seer hos os,
Hvor Stutterierne handhævet har sin Roes.
Nu skulde jeg et Ord om andre Ting og skrive;
Blant hvilke jeg en Rang til Gavmildhed maae give.
Den gudelige Dyd her finder Dyrkere,
Hvis Gaver sees; men Gud kun kiender Giverne.
Til Gavmildhedens Priis ærbødigt Rygte taler.
At een (Gud kiender hvem) eet hundrede Rigsdaler
J et forseglet Brev har sendt til Fattige,
Som alle bad for den, sig underskrev E. D.
Gid de Barmhiertige blant os maae blive gamle!
Gud med sit Riges Folk har vildet Een forsamle,
Som sikkert giorde vel mod mange Fattige,
Endskiønt man saadant ey kan af hans Gravskrift see.
Procantzleren er dod. En Mand, vi maatte hædre.
En Fremmet havde knap hans Gravskrift skrevet bedre,
End han skrev samme selv. Høyskolen sorger nu.
Som Bisp og stor Skribent han kommes vil ihu.
Der var endnu vel meer, min Læser at berette,
Som kunde Sindets Kraft i en Opmuntring sette;
Men jeg vil dette Aar og Blad besluttet see
Med Eftertetninger om Efterfølgende.
Adres==Contoiret har bestandig havt for Øye,
At ville Læserne med mange Slags fornøye,
Og sine Blade fyldt med allehaande Ting;
Saa samme Elskere har fundet rundt omkring.
