100
Jndvaanerne skal selv ophugge Rudestene,
Og sammenskuffe Snee, endskiønt de vilde mene,
For sligt at være frie, saa længe Skillingen,
Af dennem tælles ud til Gade=Rensningen.
Men mange Feyere jo ere gamle Stakler,
Som kun ved Feyningen kan giøre faa Mirakler,
Naar løsest Gadeskarn ey villig vil afsted;
Hvor meget mindre da, naar det er frøsset ned.
Her Upartiskhed selv Partie kan gierne tage:
Og hvo, som vil endnu paa denne Anstalt klage,
Forstaaer sig ey derpaa, ifald jeg skiønner ret.
De Committerede maae sikkerst indsee det.
Men nok om denne Sag. Jeg nu at prise haver
En Deel til Fattige indsendte rige Gaver,
Der bærer Vidnesbyrd om stor Medlidenhed,
Som, Gud skee Lov, endnu blant mange haver Sted
Den Fattige har verst, naar han om Vinter=Tider
J Nøgenhed mod Frost udi hans Armod strider.
Des mere priseligt det for de Rige er,
At give Fattige paa saadan Tid i sær.
At Byrden kan for dem i Sygdom blive lettet,
En Syge=Casse sees i denne Tid oprettet.
Sligt Anleg offentlig ey her har været før.
Opfinderen deraf med rette roses bør.
Saavidt af Planen sees, man ikke kan befinde,
At han har dette gjort, for derved stort at vinde;
Men for de Fattige at skaffe Lettelse,
Om Sot og Sygdom giør dem sengeliggende.
Et andet Anleg bør af mig og kort beskrives:
Her en almindelig Forhandlings Bod nu gives
Hvor hver kan legge ind, hvad han at sælge har,
Hvortil Begyndelsen Adress=Contoiret var.
Men den maaskee endda meer nyttig var i Staden,
Om den ey anlagt var saa just i Gothers Gaden,
Dog, Gaden hindrer ey, og Stedet er beqvemt;
Skiønt Børsen egentlig til saadant blev bestemt.
