103
Et saadant Ugeblad var Kiøbenhavn ey Ære.
Man seer det udenlands hver Sondag trykt at være,
Da Kirkegangere med Glæde kiøber det,
Hvorved de Prædiken kan fatte mere let.
Men her endda var got, at kunde faae det siden,
Og Nytten deraf blev for mange ikke liden.
Dog, dette er en Sag, som meget vel kan skee,
Saasnart Forleggeren faaer Subskribentere.
Nær havde jeg forglemt, Undskyldning her at giøre,
For jeg ey biede, Patrollen at anføre,
Til denne Maaneds Blad blant Læserne udgik;
Hvorover jeg og fik en lang Patrol=Kritik.
Ved samme Leylighed jeg beder at undskylde,
At jeg min Skyldighed kan ikke før opfylde,
Saavidt Udgivelsen af dette Blad angaaer,
End fast naar sammes Nyt i Glemme=Bogen staaer.
Jeg en anstændig Smag i Blade=Skrifter ærer;
Men vil dog gierne troe, hiin Fabel Sandhed lærer,
Som vil, man skrive skal frisk Daarekiste=Snak;
Thi samme lykkes vel, og kan fortiene Tak (*).
Om jeg i Sinde fik et Ugeblad at skrive,
Den Lærdom skulde vist min Tankes Forskrift blive:
Saa tvivler jeg ey om, at finde Kiøbere,
Patrollen, siger man, har Fjorten Hundrede
Norge.
Fra Christiania to Dødsfald meldte bliver
Som jeg et billigt Sted i disse Blade giver:
Justitz-Raad Anchers Død af dem, beklages maae,
Som Mandens Nidkierhed for Handels Opkomst saae
Raadmanden Hr. Tullin, den største Skiald i Norden,
Som sang paa Engleviis, henrykkende paa Jorden,
May=Sang, Søefartens Værd, og sidst om Skabningen,
Nu i det største Lys beskuer Skaberen.
Hvad Verdens største Mænd i Dødens Time ere,
Det kan du af Tullin og af hans Gravskrift lære.
7211
Tydskland
See C. H. Bierings Moralske Fabler og Fortællinger, p. d. 96 Side.
"ø) Ser Adr. Cont. Efterr. No. 16.
