196..
Den Snee, som faldt i Aar, har altsag nyttig været
Ja, Himlen og for den af dem er bleven æret,
Som paa en stakket Tid før Kirkegang blev qvit,
Da de ey kunde gaae igiennem Sneen i Skridt.
Men herom intet meer. Jeg andet maae berette,
Og Vexel=Coursens Fald i Spidsen deraf sette.
Hvor ønskeligt, ifald man deraf kunde spaae,
At vi Couranter nok herefter skulle faae!
Har vel en Schimmelmann til saadant gjort sit Beste?
Hvad Under, Kongen da paa ham vil Øye fæste,
Og løfte hannem op blant sine Raaders Tal,
Som hemmelige Raad til Kongen give skal.
Saa stor Monark, som vor, paa sande Fortrin skiønner,
Og ved Anseelse Fortienester belønner,
Hvad Frankerig har seet udi sin Frortende,
Vor Femte Friderich al Verden lader see.
En tapper Finck derom et Vidnesbyrd maae bære.
En Schæffer samler og Jnsecter til Hans Ære;
Thi ved Hans Gavmildhed kom denne lærde Mand,
Til et saa kostbart Verk, at give ud, i Stand.
Ja, see hvor Kongen sig Retfærdighed antager.
En Rosenkrantz; nu skal afhøre Folkits Sager.
En Mand, som Rettens Vey bestandig haver gaaet.
Han værdig er, Monarck! til Tin Geheimeraad.
Fred og Retfærdighed her enige fremstilles.
Hverandre kysser de, men ey for at adskilles.
Ney, de hos Friderich og hos Hans Afkom vil
Slaae varig Boepæl op, og Stammen høre til.
See Frugt af Frugtbarhed og Fred, som er i Landet,
Sig viser derudi end ogsaa iblant andet,
At sat Capitels=Taxt, for Siellands Stift i Aar,
Ey den, som var i Fior, saa meget overganer (*),
Den blinde Lykke nu i Lotteriet haver
Paa nye igien uddeelt til nogle sine Gaver¬
At løbe=Fastelavn, hun da fik mange til,
Og mueligt viser dem heruæst igien April.
(*) Rug 3 Rdlr, Byg 13 Mark, og Havre 8 Mark Tønden¬
