108
Lad nogle laste den. Nok, andre den berømmer,
Og om Indretningen ubilligt ikke dømmer.
Med Tiden tør den vel forønsket Fremgang faae.
Men uden Elskere den ikke kan bestaae.
To Standspersoner har indseet dens sande Nytte,
Og ved en Gave den har vildet understytte,
Hvorved de Fattige, som ønsker Deel deri,
Nu for det første kan for Jndskud blive frie.
Maaskee saa ædel Drift endnu tør flere drive,
At de tør ligesaa til Cassen noget give,
For visse Fattige at lade skrive ind;
Thi Cassens Løfte er dog noget meer end Vind.
Jeg om en nye Placat et Ord nok melde vilde;
Men det, den handler om, er Skarn, og lugter ilde.
Den to Afdelinger har under A og B:
Om Koers Ureenlighed, og om Priveterne.
At den ey nyttig er, om nogen vilde sige,
Sligt øyensynligt var, fra Sandhed at afvige.
Naar Aarsag til en Ting af Veyen skaffet er:
Saa hæves af sig selv jo Tingens Virkninger.
Lad dem, der holder Køer, kun deres Rendestene,
Som øfte ey er skeet, for Koemog holde rene.
Det hielper sikkerlig til Gade=Rensningen:
Saa dens Fuldkommenhed ey staaer saa længe hen.
Ja, glemmer nogen Vert sit Koemøg at anmelde:
Saa lad ham kun til Straf paa Pungen det undgielde,
Endog i fald hans Koer det Qvantum ey formaaer,
Som calculeret er og foreskrevet staaer.
Naar Undersøgning skeer og mindre Mog befindes,
End man har regnet ud, bør Eyeren forbindts,
At bøde for hans Koe, fordi hun ikke giør
J den bestemte Tid saa meget som hun bør ().
Endeel, om sligt ey var, sig torde vel undskylde,
At smaa og pæne Køer ey Kisten kunde fylde
J saadan Hast, som de af største Størrelse;
Men nu kan Underslæb i denne Sag ey skee.
(*) See Placaten af 14 Febr. 1765. dens Ete Post.
