Nu Spanifarerne, som man dem pleyer kalde,
Ey saa besværlige, som hidindtil, skal falde,
Naar de i Gaderne herefter møder dem,
Der gaaer i Maaneskin, og stundom sildig hiem.
Indretningen med dem fortiener Agt og Ære;
Thi slige Vogne bør ey uden Dækker være.
Den Tilsynsmand, som skal ved Lossepladsen staae,
Har ogsaa faaet en Post, ham ey misundes maae.
Tydskland.
I Dreøden Hoffet vil herefter ikke taale,
At unge Drenge skal paa Gaden støye, skraale
Og giøre slig Allarm, som hidindtil er skeet;
Thi nylig derimod er strængest Forbud seet.
Det ikke feyle kan, at sligt jo mange glæder;
Thi Drengenes Allarm i mange store Stæder
Er fast utaalelig, helst naar Forældrene
Har i sin Ungdom selv havt slet Opdragelse.
Der gode Borgere i Staten ey kan blive
Af dem, som Frihed har, sin Ungdom at hendrive
Udi Vankundighed og Spøg, samt lærer ey,
At kiende Gud, sig selv, og deres Lykkes Vey.
Den Wienske Bryllups=Pragt saa mageløs berettes,
At næsten intet kan i Ligning med den settes.
Der Bryllups=Natten ey paa Schønbrun kiendtes Nat,
Thi hele Sløttet var med tændte Lys besat.
For mueligst Ævighed det Bryllup at udvirke,
Blev fem og tyve Par udi St. Stephans Kirke
Selvsamme Dag og Stund paa engang viede
For fem udpyntede særskilte Altere.
Derefter disse Par gik Parviis til Palladset,
Hvor har de ikke da i saadant Optog stadset?
J sær da de gik hiem med Brudegaverne,
Og Pengene de fik til Bryllups Nadvere (*).
Hvad Under, saadant Syn Forlystelse forvoldte!
Bag efter dennem gik et gammelt Par, som holdte
(*) Hvert af disse Par fik til Brudegave og Tractement 200 Gl.
109
