Hæd
Sin anden Bryllups=Dag, da halvt Aarhundrede
Fra første var forbi i mild Velsignelse.
Fra det Chur=Mayngiske en Tidende berettes,
Hvorved en Mængde Mænd i billig Frygt maae settes,
Om deres Koner faaer Skomager=Konens Sind,
Som i sin Ægtepligt blev af Skind=Syge blind.
Historien er kort: en vakker Bonde=Nille
Til en Skomager kom, for Skoe sig at bestille.
Hvorledes han nu Maal af hende taget har
Det for hans Hustrue ey til Pas i alting var
En Dag, Skomageren var i sit Huus ey hiemme,
Kom Bonde=Pigen ind, i Tanke at fornemme,
Om de bestilte Skoe ey vare færdige?
Men det var dyre Skoe; de Livet kostede.
Skomager=Konen strax mod Pigen sprang i Møde,
Skaer hendes Strube af, saa hun paa Stedet døde,
Dernæst af Brysterne en Ret tillavede,
Og op paa Loftet trak det døde Legeme.
Da Manden kommer hiem og Pigens Bryster smager,
Han Konen spurgte ad, hvoraf de lekkre Sager
Ham vare lavede? Hun raabte: Æd dig mæt!
Dit Boelskabs Bryster du kan smage i den Ret.
Om du vil føre dig den slemme Krop til Nytte:
Saa kan du dine Been kun op paa Loftet flytte,
Der svømmer den i Blod. Han springer derpaa op,
Og med Forskrekkelse seer Pigens døde Krop.
Af Harme rasende den samme Kniv han tager,
Og den med hastig Haand i Konens Hierte jager.
Da dette var bestilt, han selv anmeldte sig,
For at udstaae den Straf, Misgierningen er lig.
Saa vidt kan Ondskab gaae, naar vild Natur maae raade,
Og Sindet lader sig ey danne om af Naade.
Skind=Syge allerverst af alle Syger er;
Thi den, som Vrede, giør Udyr af Mennesker.
Rigsstaden Nyrrenberg har sig Fortred paadraget,
Som for et Landkorts Skyld er bleven foraarsaget.
