Den er ret lykkelig, om Afbigt fyldestgiør.
At slippe ringere, den ikke vente tør.
Frankerig.
Et ret merkværdigt Skrift er i Paris udgivet
Om Jean Batist Grand Jean, som fjorten Aar af Livet
Et Fruentimmer var; men Qvinde=Klæderne
Derefter slængte bort, og sig som Dreng lod see.
Da Ni og Tyve Aar han havde faaet paa Bagen;
Saa tænkte han: Nu skal du legge ret for Dagen,
At du er Mandsperson; og giftede sig frit
Men derved kom det op, han var Hermaphrodit.
Hans Kone vilde ey med hannem tie stille
Hun lod sig offentlig ved denne Mage skille.
Den Sag for Køngen kom: saa han for Straf er frie,
Men maae ey vove meer at gaae paa Frierie.
Hans Franske Majestet har Canton Schwveig erklæret,
At han ey vel tilfreds har med dets Forhold været;
Og seer han ey dets Bod, før Aaret halvt er endt,
Hans Vrede bliver da for samme ret bekiendt.
En rar Tildragelse man fra Marseille hører:
En Pige samesteds i Baadmands Dragt sig fører,
Og gaaer som Skibsdreng ud til Alexandriæ,
Heel ubekymret om at slippe vel derfra.
Hun alle sine Ting, da hun var inden Borde,
Med stor Nøyagtighed og gandske hurtig gjorde.
Ey nogen merkede, at hun en Pige var¬
Ved Skibets Hiemkomst man det først opdaget har
Da det nu blev bekiendt, og hun ey længer dulgte,
Ad hendes Aarsag var, hvi hun med Skibet fulgte:
En Moders Fattigdom, hun vilde sørge for;
Strax Overbærelsen med hende fandtes stor
Jæ, Skibets-Redere, af den Beretning rørte,
Sig ædelmodige mod dette Barn opførte:
Saa Maaneds=Pengene man hende dobbelt gav.
Man finder rart hos Bdun den Piges Sindelav.
ErX
