Af saadan Stamme kan kun idel Got udspire,
Som Nordens Egne maae fornøye, nytte, zire.
See, Arveprintzen har paa nye for Dagen lagt,
At Rygtet aldrig har for meget om Ham sagt.
Den Sex og Tyvende Han lod sig overhøre,
Og viste ved Hans Svar, at ingen kunde giøre
J Videnskaberne meer Fremgang ved sin Flid,
End der var gjort af Ham, i lige Alders Tid.
O store Arveprintz! tag til i alle Dyder,
Som uforlignelig Dig i Din Ungdom pryder!
Tag til, saa Du Dig selv kan daglig overgaae!
Det Ønske Du af os hvert Øyeblik skal faae.
Af denne Maaneds Nyt jeg maae nu og anføre,
At man den Tredie Herolder fik at høre,
Der udbasunede den Rettes Aabnelse,
Som her i Norden er den allerhøyeste.
Den Syvende man saae de høye Assessorer
Hos Thronen samle sig, hvor Retten pleye sporer.
De alle troe mod Gud og Kongens Majestet
J Landets Faders Navn forkynder hver sin Ret.
Det Gnavspil, hvorom før jeg noget haver skrevet,
Er nu omsider trakt paa Bryggers=Lavshuus blevet.
Den høyeste Gevinst fik Conferentz=Raad Bram.
Jnteressenterne med den lykønsker ham.
At Officiererne kan kiendelige være,
Naar de fra Tienesten afskedigede ere,
En egen Uniform dem foreskreven er;
Thi Regimenternes de maae ey bære meer (*).
Men hvilken Officier, som bliver reent casseret,
Maae sig ey lade see med Feldt=Tegn udstafferet,
Og maae ey heller gaae med Militaires Dragt;
Thi samme holdes bør i megen Hævd og Agt.
Den simple Uniform er bare røde Kiole
Med Skulderbaand af Sølv, samt hvide Kamisole;
To Farver, hvilke kan betegne, som man veed,
Om Ære for sin Dyd og sand Uskyldighed.
(*) See Forørdningen af 20de Februarii dette Aar.
115
