
Men de Studerende i hannem tabte meer,
End første Øyekast i Sorgens Hede seer.
Af Tolvte Lotterie den Anden Classe traktes.
Begierligheden strax hos Tusinde opvaktes,
At see, om deres Haab det ønskte Udfald fik;
Men saa fornøyede med vundet Bytte gik.
De fleste af den Hob, som i hver Classe tabte,
Paa Lotterie=Gevinst dog ere saa forgabte,
At de tør sværge paa, de ey aflade vil,
Før de har vundet meer, end det, de har sat til
Slig Tænkemaade just er Lotteriers Lykke;
Thi ellers skulde de hinanden ikke trykke,
Paa Treknings=Dagene, som taber idelig,
Og dog, at spille med, bestandig vover sig.
Fem Biørne=Dandsere og Tvende Abekatte
Nysgierrighedens Slægt i Skat for nylig satte.
J Byen Fridrichsberg den Dandse=Skole er,
Hvor Dandsemestere selv bliver Lærlinger.
Man ey befrygte tør, det rette Sted at finde,
Hvor Abekattene og Biørnene er inde;
Thi man deruden for kan altid mange see,
Og allerfleest endda om Helligdagene.
Nysgierrigheden tidt os Mennesker bedaarer.
Den hastige Seylads foruden Seyl og Aarer
Nu anden Gang er seet med stor Fornøyelse!
Thi Mesteren deraf til Lands kom gaaende.
Han havde ingen Baad, fik en med Nød at laane.
Men for sit eget Liv for Jld og Vand at skaane,
Han paa det faste Land, hvor han var sikker, blev,
Og Baaden ind paa Land med Strømmen langsom drev.
Man veed, den gode Karl var første Gang i Fare,
At blive reent forbrændt: saa han sig vilde spare
Ved denne Leylighed; og ind til Byen gik,
Før hans Handtlanger Jld i første Svermer fik.
Kalkbrænderiet har ey nylig havt saa mange
Besøgelser en Dag. Franzøsen selv blev bange.
D323
