133
Der meldtes idelig om de indsendte Gaver,
Af hvilke Giverne den søde Glæde haver,
At ingen kiender dem, undtagen ene Gud
Saaledes Almisser for Herren deles ud.
Norge.
Fra Trundhiem skreves hid, at øverst op i Norge
Jndfaldt hver Foraars Dag en Mængde haarde Sørge,
J det den dyre Tid tog stedse Overhaand,
Og mange i en Hast opgave deres Aand.
Adskillige, som saae med Sundhed Morgen=Sole,
Har faldet døde ned af deres Sæde=Stole,
Før Aftenen faldt ind: saa bradt og hastig Død
Var som en Følgesvend af Landets Hungers Nød.
Udi Mands=Minde ey saa haard en Frost har været,
106
Og Vandet Folkene med mindre Fisk ernæret,
End i den Vinters Tid, som nu til Ende er.
Gid oftere derfra ey faaes de Tidender!
Men hvad er det for Nyt, fra Bergens Egne høres,
Hvorved Gemytterne i Vilderede føres?
Hvad er det for Allarm, som skeer i Bergens Bye?
Med slige Tidender, o Rygte! fra os flye!
Endeel af Almuen og Bergenhuses Bønder,
Fra Amtets Fogderie, beliggende i Sønder,
Uventet Opløb giør, som Misfornøyede.
O Rygte! kom ey meer med saadan Tidende!
Ved saadant Forhold de sin Held vil knap forøge.
Monarken denne Sag vil lade undersøge.
Et Kongeligt Rescript Han derom skrevet har (*).
Commissionen snart giør Sagen Søle=klar.
(*) Af 13 May 1765 til hans Excellence Hr. Geh. Raad v. Cicignon, Stiftanus¬
mand i Bergens Stift.
