Ti Banco=Seddeler af samme Selskabs Casse
Til eens Begravelse udtoges. Sligt at passe
Staaer ikke længe paa. Det var og hastig gjort;
Og ingen merkede, at Cassen kom til kort.
Man tænkte, Cassen jo for saadant Liig betaler,
Til dets Begravelse, en Sum af ti Rigsdaler.
Man vidste, at der var Rigsdalers Seddeeler,
Og samme Malm i dem som Ti Rigsdalers er.
Paa Størrelsen man ey har givet Agt saa noye,
Og mueligt heller ey paa Stempelet havt Øye;
Men taget af den Slump, som nærmest Haanden laae
Og faaet de Store fat i Stedet for de Smaa.
Nok er det, Cassens Tab derefter blev opdaget.
Man merkede, der feyl af Sedlerne var taget.
Man til den døde Mands, Sørn Poulsens, Enke gik,
Og Sedlerne igien hos hende rigtig fik.
Hun bør med billighed for redelig berømmes,
Og af det øvrige, som skreves, ikke dømmes
At hun ukyndig var om Sedlernes Værdie
Med mindre at de laae urørte alle Ti.
Af den Tildragelse man haver nu at lære,
Hvorledes Tællingen med Seddeler skal være:
Kun Syn og Følelse i Arbeyd settes bør;
De andre Sandser man ey ved at bruge tør.
En Dopskoe (dette Nyt bør her ey lukkes ude.
Mod Numer Tretten fløy, og sønderslog en Rude,
Just ved det Klokkeslet, Artilleristerne
Med deres Kirke=Skridt forbi passerede.
Den Dopskoe været har udi en stræng Bestilling.
Om den blev hentet af for fyrretyve Skilling,
Det meldes intet om. Jmidlertid er sært
Om Kirke=Veyen blev ved sligt desbedre lært.
Men intet af alt Nyt, fra Kiøbenhavn kan skrives,
Maae Ligning eller Rang med de Progresser gives
Af Arithmetiske og Geometriske,
Som i Aviserne man haver faaet at see.
144
