841
Som han paa Marken dem en Hob Merkværdigt viste,
Han siden i sit Huus dem alle vel bespiste.
Naar hver, som Jordebrug i disse Lande har,
Ham lignede, vor Jord da meer velsignet var.
Jeg af Ulykkerne, som hændes allevegne,
Maae efterfølgende paa dette Sted antegne:
Man fra Færøerne den Tidende har seet,
At ved en Sneeskreed der er stor Ulykke skeet.
To Bønder=Gaarde gik ved Skredens Fald til Grunde;
Af Sex og Tyve Folk sig ingen frelse kunde
Men de begravedes ned under Jis og Snee,
Og ingen tænkte paa, at see dem levende.
Tre Dage gravedes; Saa bleve de dog fundne.
De Nitten vare fast med Dødens Lænker bundne;
Men Syv af dem paa nye til Liv ved Lyset kom,
Som blant merkværdigt Nyt med rette skrives om
For Tyve Aar forhen sig samme har tildraget,
Og just paa samme Tid (*), da Livet blev borttaget
Formedelst Sneens Skreed fra Fem Personer, som
Uventet i en Hast til Ævigheden kom.
Hvad kan dog i en Hast i Verden ey passere!
Man Sex Soldater saae forleden desertere
J en Amager=Baad; men dem igien ey fik,
Thi Eftersettelsen de lykkelig undgik.
Man disse Rømningsmænd paa Timen eftersatte,
Som roede sterkt afsted med Hænder, Bøsser, Hatte,
Saa det umueligt blev at hente dennem ind.
Maaskee de og fik Hielp af baade Strøm og Vind.
Det Spørsmaal burde man dog engang og opgive:
Hvorved Soldaten best forhindret kunde blive,
At bryde Troskabs Eed og desertere bort,
Som mangen Officier har Bryderier giort?
Til Slutning maae jeg og det rare Nyt anføre,
Som man øm Spøgerie fra Aalborg fik at høre.
En slig Historie i Ammestuerne
Vil være prægtig Text til lang Udleggelse.
(*) Den 12 Martii, den gang om Morgenen Kl. 7. og denne Gang om Aftenen Kl. 7.
