158
Og paa Formodninger han bedre slipper knap,
End en Knapmager før fra hans Bedrifter slap.
Tydskland.
Hvor høyt har Rygtet ey om Jnsprucks Glæde talet,
Og paa det prægtigste den Herlighed afmalet,
Der var i samme Stad at skue runden om,
Da Keyser=Hoffet med sit Følge derhen kom.
Man Hoffet dagligen saae meere talrigt blive,
Og ret har manglet Ord til Pragten at beskrive.
Tidt havde Staden før omfavnet Keysere,
Men forhen ingen Tid saa prægtig var at see.
Man Romer=Kongen saae ukiendt omkring at drage
Og udi Øyesyn Tyrolens Land at tage,
Samt det Merkværdigste af allehaande Ting,
Som ved Natur og Kunst befandtes deromkring.
J Wildaus Abbedie har Fryd ey mindre været,
Da det med høyt Besøg af Hoffet blev beæret,
For at modtage der den Jnfantinde=Brud,
Som Erke=Hertugen, Printz Leopold, saaes ud.
Printz Clemens Vielsen den Femte har forrettet,
Og hver Tyroler da har Ære=Krandse flettet
Til dette elskede og høye Ægtepar;
Thi Bønderne endog blant Bryllups Giester var.
De kom anstigende med Spillemænd og Krandse,
Og glade hoppede de gængse Bonde=Dandse.
De kom fra Bryllupet ey ubevertede,
Og nok at rose har for Efterkommerne.
Endskiønt det samme Dag lod ikke af at regne,
Saa var dog Glæden stor og herlig allevegne.
Med Guld serveret blev paa Brude=Taffelet,
Og der fremskinnede i alt høy Majestet.
Ball og Oplysninger hver Aften blev anstillet;
Lystspil og Syngespil blev ligeledes spillet.
Hver Dag, som kom paa nye, saae Glæden nye igien.
Hver Time rosom svandt for hver Tilskuer hen.
