163
Der allerede een udi Blag=Taarn er kommen,
Som for sit Skytterie vist angest er for Dommen;
Og han skal være en af det Slags Mennesker,
Hvis Opholdssted uvist som deres Ophold er (*)
Har han fordristet sig, af Kongens Vldt at fælde:
Saa faaer han nu igien sin Dristighed undgielde.
Ja, lad ham skee sin Ret. Vi ham forlade vil;
Thi her er andre Ting at legge Merke til.
Nye Alter=Prydelse i Stokhuus=Kirken kiendes:
Der hvide Lys af Vox paa store Stager tændes,
Naar nogen Kirke=Act skal skee for Alteret,
Hvis Dug og Klæde nu er baade nyt og net.
Af Handels=Skibene, som hen til Jsland sendtes,
En Deel har kommet hiem, og fleer endnu kan ventes.
Jligemaade har Strat=Davids Fahrerne
Beholdne ladet sig i vore Havne see.
Alt sligt er glædeligt, som Rygtet os forkynder;
Endog, at Lystspil nu paa nye igien begynder.
Men Rygtet Glædens Sprog ey stedse har i Mund;
Det stundom legger og til megen Smerte Grund.
Det er jo smerteligt, at læse i Aviser,
Hvor mange Skippere sit Skib og Gods forliser,
Og ofte selv derhos maae Livet sette til
Naar Vind og Veyr for dem sig ikke føye vil.
Med Smerte høres og fra Wiborgs Jydske Egne,
At til den dyre Tid det synes der at tegne,
Formedelst maver Høst; og mangt et andet Sted,
Desverre, stemmer i den samme Tone med.
Jblant Ulykkerne, hvorom Aviser taler,
Anmerkes, at i en af Kiøbenhavns Kanaler
Er bleven funden død en Under=Officier.
Jfald han var for Vaadt, han tørster nu ey meer.
End en Ulykke, som tildeels kan regnes større:
En frisk Artillerist vel døde paa det Tørre;
Men hans Forsigtighed ham Døden voldet har,
Som vilde frie for Fald en Pakke, som han bar.
(*) See Regimentskriver Dahls Vidnesbyrd om ham i Adr. Avis. No. 109.
