270
Gid stedse saadan Fryd fra Konge=Hoffet spørges!
Skal da for Keyseren end fire Uger sørges,
Kan dog i saadan Sorg den Glæde have Sted,
Som ønskes uafbrudt for os at vare ved.
Hver til Fornøyelse bestandig jo vil høre,
Hvad Kongens Majestet vil uophørlig giøre
Til Gavn og Lettelse for Undersaatterne,
Hvis Vel i alle Ting Han vil befordret see.
Han saadant Sigte vil, skal vorde efterlevet,
Og nok et nyt Patent for Høyest Ret har skrevet (*),
Ved hvilken Ret enhver, som mod Hans Sigte gaaer,
Retfærdighedens Dom til Bod og Bedring faaer.
Han seer ey snarere, som Landets milde Fader,
At Mangel er paa Jern, før Han med Lyst tillader,
Fem Tusind Skippund maae faaes ind fra Fremmede (*)
Saa Handelen derved faaer Understøttelse.
Han paa de mindste Ting endog et Øye haver,
Og byder, ingen nu maae handle meer med Slaver,
Ja ey engang for dem at vexle Penge om (**),
Da forhen meget Ondt afsted ved saadant kom.
Saa længe Sommeren giør Landets Giester glade,
Han vil sin Hovedstad dog ikke saa forlade,
At Han jo maanedtlig engang besøger den
J denne Maaned Han den gav Besøg igien.
Ja Livet ret paa nye for Kiøbenhavn begynder,
Ved det at Luftens Kuld vor Vinters Tid forkynder:
Saa Sommer=Giesterne nu ey Fornøyelse
Paa Landet finde kan imod i Stæderne.
Vi begge Printzerne fik inden vore Volde,
Hvor Konge=Slottet Dem i Vinter skal beholde,
Ja hvor en dobbelt Fryd de Timer var at see,
Da Enkedronningen paa Dennem hilsede.
Al den Forlystelse, som Vinteren ledsager,
Nu daglig meer og meer i Kiøbenhavn tiltager.
Af 18 October for 1766.
See Magistratens Placat af 18 October.
*) See Magistratens Placat af 16 October i Følge et Kongeligt Rescript
af 11te dito.
