172
Paa eengang, som er Nyt, der meget sielden skeer,
Og altsaa i mit Blad fortiener Sted desmeer,
Udi Provintzerne adskilligt forefalder,
Som her omsynges bør. En Siellandsk Bondes Alder
Anmerket billig er udi Aviserne,
Da han, et halvt Aar nær, sex Snese levede.
Hans Leve=Kræfter vist har været meget sterke,
Jfald man oftere har kundet legge Merke
Til det, som merkedes to Dage for hans Død,
Da Bryllups=Gildes Lyst han tvende Dage nod.
Men mueligt, Manden ey har mere spiist og drukket
J Gilder, end net op at blive mæt og slukket.
Langt Liv og hænger vist af sligt i lystigt Lav,
Hvor mangen gravet har med Tænderne sin Grav.
De allerældste Folk man ellers gierne finder
Blant Bønderne, og det saavel blant Mænd som Qvinder.
Maaskee for deres Smag har i Naturen nok,
Og Hunger Kryder er, hvor Nødtørft selv er Kok.
Naar Fiirsindstyve Aar og To ey Bonden skrekker,
Men hans Begierlighed til Ægteskab opvekker
Med Snees Aars gammel Møe, som er i Jylland skeet
Saa har man stort Beviis paa Bonde=Styrke seet.
Hvor vilde Kiøbsted=Møer ad slig en Brudgom kinse!
Men hist den unge Brud vil om i Huset vimse
Hos denne gamle Mand, har hun ey giftet sig
For Penges Skyld; thi han, som Ordet gaaer, er rig.
Man slig Beretning ey forfængelig bør kalde.
Men Tankerne nu maae paa meer Alvorligt falde.
Lad dem i Kirke gaae i Riber=Hospital,
Hvor Stiftets Biskop Block en Tale holde skal.
En Kirke=Vielse af hannem der forrettes,
Og med Veltalenhed den hele Tale settes
For talrig Mængde frem; dog til Opbyggelse:
Thi sand Veltalenhed er ey høytravende.
Om Klokke=Støbningen i Aalborg og bør tales.
Den i Aviserne høytidelig afmales (*).
(*) See Adr. Aviserne No. 122. d. A.
