Enhver, som sminket er og kommer i en Kirke,
Skal vises ud igien. Hvad vil ey dette virke
Udi Gemytterne paa mange Sminkede,
Som efterdags ey maae sin Skiønhed lade see.
Hvor vil Forvandlinger i mangt et Ansigt blive,
Naar man den gule Huud maae ey Forbedring give
Med kunstigt Hvidt og Rødt. Ja mangen Kiereste
Derover miste vil en Mængde Friere.
Lad kun de Sminkede for Vrede sig ey bare.
Jmidlertid en Mand staaer nu ey mere Fare,
At see et Ansigt an, naar Bryllups Nat er endt,
Som guult og gustent er, og ham er ubekiendt.
Det Dyr, som længe nok saa manges Liv har truet,
At hele Frankerig ved sammes Navn har gruet,
Er nu omsider dræbt, som Rygtet sige vil;
Endskiønt man ey saa vist kan slaae sin Liid dertil.
En Ulv er rigtig dræbt, som meget stor har været.
Om det den rette er, som haver Folk fortæret:
Saa var den ey saa fæl og slem som Ordet gik;
Thi man ved tvende Skud reent Livet af den fik.
Men der tør flere Dyr endnu tilbage være
Af samme fæle Slags; og Tiden snart vil lære,
Om man ey bliver ved, at holde Ulve=Jagt,
Jndtil man Frygten kan med dem faae ødelagt.
Engelland.
Det gamle Forslag nu i Engelland oplives,
At der en Afgift skal af alle Hunde gives.
Det er forskrekkeligt, som meldes derudi,
At Skiøde=Hunde ey engang skal være fri.
Den Taxt paa hver af dem, som har saa fiin Bestilling,
Dog taalelig er sat, Syv Mark og Otte Skilling.
Hver for sin Skiøde=Hund med Glæde giver det;
Og saadant Paaleg var paa flere Steder Ret.
Og meldes: paa det at ey Orme skal angribe
De langveys farende bekostelige Skibe,
178
