Vi til Charlottenborg vil flygtigt Øye vende,
Hvor Lykken tolvte gang fik Spillet bragt til Ende.
Hvo der blev lykkeligst, man ey bestemme kan;
Det paa Anvendelsen vil ene komme an.
Gud give Lykke til hver ærlig Mands Handtering!
Velsigne Handelen, vor Nordens Hoved=Næring!
J den henseende, hans Forsyns Øye see
Til dem, som skikkes ud i Handlens Ærende!
Af Slige saae vi To paa denne Tid at lette,
Som Begge Deres Cours til Asien vil sætte.
Til Canton eet bestemt, og eet til Tranqvebar;
Det første Svanes Post, det andet Jenners var.
Et hastigt Dødens Bud her pludselig udblæses.
Hvo slige Tidender ey agter værd at læses,
Kan overspringe dem - Slots=Pladsen hørte det,
Da Livet blev blæst ud udi en Hof-Trompet.
Den gode gamle Mand udi sit Embed' døde.
Mon alle vel i det tør Døden gaae i Møde?
Enhver sig spørge selv, hvad deres Embed er?
Det kunde dog iblandt vel være Spørsmaal værd
J Grønne=Gade sees Contoiret aabnet være,
Som alle og enhver vil tienstligst expedere. (*
Man fuld Forviisning faaer, at blive der betient!
Sligt har ey været for saa offentlig bekiendt.
Hvo større Byrder har end han dem selv kan bære,
Sig kun behageligst til samme adressere!
Der lettes Dragten ved beqvemme Dragere
For taaleligste Priis. - En artig Stiftelse!
Dog, dette lidet er mod det, man kan formode,
Naar dette nye Contoir først kommer ret paa Fode.
Dets Drager=Compagnie er kuns Forløberen,
Hvis Følger man maae see i Forestillingen.
Hvor vilde det see ud, om man mig saae forgiette
Den, fra Jtalien, her nys ankomne Jette? (**
Han var dog nok saa stor, at man ham kunde see?
Ja burde! - derom var jo alle eenige?
(*) En Hof Trompetter døde paa Slots=Pladsen ved Enden af Blæsningen.
*) Expeditions=Contoiret.
(***) Bernhard Gilli.
179
