182
Det slemme Dyr er dræbt, som haver dræbt saa mange;
Hvo skal, for dette Drab, nu Præmien erlange?
DAntoine har dræbt eet, og andre har dræbt tre.
Hvo skal nu dømme: hvo det rette fældede?
Engelland.
Den Kierlighed, man har for Kongens Fader=Broder (*),
Brast nu fra Hiertet ud i Øyne=Taare=Floder.
See Hoffet klædt i sort, og Folket ligesaa!
Hvers Trøst kun er, at hver sin Sorg udvise maae.
Her er Bedrøvelse, det vidner Sørge=Dragten,
Og stor Forvirrelse, det giorde Stempel=Acten;
Den har, Halstarrighed hos Colonisterne
Udi America, bragt til det høyeste.
Enhver uvillig er, dens Bydende at lyde,
Det stemplede Papiir man der vil reent forskyde;
Det er saa contrebant for hver en Colonist,
At man befrygter det, som værre er, tilsidst.
J Edenborg man har en usædvanlig Æder,
Og Engelænderne med billighed sig glæder,
At, mange af hans Art, de ikke fylde skal;
Thi ellers, Føden vist for andre faldt for smal.
Jfald Aviserne ey usædvanlig lyve,
Han af haardkogte Æg aad ott og fyrretyve.
Da han sit fulde Maal dog havde gjort forhen.
Det var en farlig Karl for Fieder=Avlingen!
Portugal.
Den Jnqvisition, som selv sig Hellig kalder,
Hvis Hellighed enhver just ey i Øyne falder,
Fra Livet haver dømt To Snese Syndere.
Dermed, at giøre Gud en vigtig Tieneste.
Til Baalet ingen dog, som vanligt, dømte bleve;
Alt nok, man agtet dem ey længer værd at leve.
Hvad havde de da giort? - En det! en andet det!
De tænkte ikke ret!
Men over Hovedet?
(*) Hertugen af Cumberland.
