En skyldte Retten selv for urætmæssig Gienge.
Hans Doms Stadfæstelse stod ikke paa ret længe.
Men en var allerværst, - hans Skyld var Soleklar,
Og fandt ey Skul, endskiønt han Doctor Juris var,
Han baade timelig og ævig blev forbandet!
Og Retten var undskyldt, den kunde ikke andet.
Tænk! - han, de hellige og strænge Dommere,
Til deres Embed selv, holdt ikke værdige.
Sverrig.
Rigs=Raad og Stænder her har meer end nok at giøre.
Man ønsker dennem Held til det, de vil udføre!
De Kronens Udgivt kun med Indtægt ligne vil,
Og merker, denne kan ey langt fra række til.
For tvende sidste Aar skal derudi manqvere
Et hundret Tønder Guld. (*) - Det kan dog nok passere!
Nu kommer det kun an, hvorledes Stænderne,
Foruden Extra=Skat, den Sum kan hævet see? (**)
Jo, De vil meene Jo! Og dertil kun udkræves:
At Pensionerne skal viselig ophæves;
At Kronen taer igien, hvad den hør til med Ret;
Samt indbetalet faaer, hvad der er anvendt slet;
Det rigtig nok slaaer til! - Hvo vil vel andet vente?
Hvis ikkun Stænderne alt dette kan indhente.
Naar slige Vilkaar man kun foreskrive kan,
Det da paa intet Tab i Verden kommer an.
See Calmar, saa berømt fra fordum Forbunds=Dage,
Knap frelst fra Jlden har den fierde Deel tilbage.
Af Vaade er det skeet, som det gemeenligt skeer;
Men Følgen, alt for fæl! af slige Vaader er.
En Mand fra Pommeren Rigs=Raadet aabne vilde
Om de ham kun vil troe - en mægtig saltriig Kilde.
Breitsprecker hedder han; men Navnet næsten spaaer:
Man knap fra Pommeren forskriver Salt i Aar.
(*) Alt. Mere. No. 189.
(**) Alt. Merc. sammesteds.
183
