(184
Preussen.
For Kongens Systers Død (*) Berlin i Flor indhylles.
En Sorg, som ey er meer, end Hendes Dyder skyldes;
For resten Preussen snart i Silke svøbes vil,
Hvis Silke=Avlingen saa sterkt vil tage til.
See Churmarks Geistlighed med Klokkerne tilsammen
Skiønt disses Geistlighed kun er, at sige Amen;
De dog unægteligt af Standen Lemmer er,
Hvor hurtig de ey er, at vinde Silke der!
En heel Hob Præmier til dem uddeelte ere,
Ved hvilke Kongen vist opmuntrer dem end mere.
Vil Skoleholderne kun passe Skolen med?
Saa lad dem vinde, til de selv gaaer Silke=klæd!
Polen.
Er Mode har man her for lang Tid vel udskrevet;
Men til bestemte Tid det ey er samlet blevet.
De Verdslige og de, saa kaldte, Geistlige
Om samme ey endnu er blevne enige.
Thi vil man Modet paa en anden Tid beramme;
Men hvo vil love os, vi da ey hør det samme?
Hvad endeligt Forlig vil deres Trætte faae,
Naar Sagen ey engang Begyndelsen kan naae?
Her er og Klosterne ret hiertelig forlegne,
Som Jorder her og der ved Warskou sig tilegne,
Og ingen Hiemmel har; thi ingen længer troer,
At Øvrigheden dem vil troe paa blotte Ord.
Den Soel, som Statens Mørk i Polen fik fordrevet,
Da det for Landet snart utaaleligt var blevet,
Er saa indtagende for denne Republik
At den foræviger dens Opgangs Øyeblik.
Sin Konges=Kronings Fest den aarlig Aars vil ære,
Den fem og tyvende kan derom Vidne bære;
Da Polen ene ey, men flere lode see,
At de høylovlig holdt dens Jhukommelse.
T*) Sophia Dorothea Maria, Margrevinde af Brandenborg Schwedt.
Kartaf angtaa tiklatnatg i Crt oaa det Atregs adtresfto sntatre Aatoertnann
