Kongelig Allernaadigst privilegerede
Danske Maanedtlige.
Skiald=Tidender
skrevne ved N. Prahl.
For December Maaned 1765.
Dannemark.
E¬
n dobbelt fremmet Sorg saaes Hoffet her at sværte,
Da Engelands Forliis (*) og Schwedts (*) vi tog til Hierte.
O, at det derved blev! Du kiere Christjansborg!
Saa tidt vi see dig sort, sørg da kun fremmet Sorg.
Mon hvert et Aandedræt for dig er ikke rede,
Dit Høy=Velgaaende af Himlen at udbede?
Mon hvert et Nordens Barn ey ene zittre kan
Ved Tanken: At din Fryd er i tvivlraadig Stand?
O, fæle Rygte, lyv! din Hvisken vi mistænke.
Hvi vil din Grumhed os med lønlig Sorrig krænke?
Du tør ey tale høyt? o, gid du aldrig maae
Den Frihed nogen Tid, mens vi kan høre, faae!
Hvi søger du hos os Mistanke at opvække?
Hvi sees du rystende paa Skuldrene at trække?
Vor Konge lever Jo? du sukker, hvordan da?
Naar trøstede du før, med et saa langsomt Ja?
Gaaer det ey Kongen vel? det vil du ey besvare?
Du skielver! mere maae man ey af dig erfare.
Er Femte Friderich da kommet noget til?s.
Det kan vi ikke troe; fordi vi ikke vil.
At det Hans Majestet saa lang Tid har behaget
Sig ey at lade see, ey mod Opvartning taget,
Giør os vel Tankefuld; thi Fædrene i Nord
Ey nægter deres Børn at komme sig til Ord.
Hver er saa kielen vant at intet kan os trøste,
Naar vore Kongers Smiil os ikke maae forlyste,
Naar De ey altid sees, de Allermildeste!
Saa er det, ligesom os alting feilede.
Hertugens af Cumberlands Død.
1*) Margrevindens af Brandenborg Schwedt.
