186
Hvad skal vi tænke da, hvad Slutning skal vi tage?
Ach! at saa fæl en Tvivl skal vore Hierter nage!
Det beste vil vi troe. Det beste Gud og giør.
Det ubedragne Haab til ham vi sætte bør.
Vor Konge seer vi dog hver Dag tilstæde være,
Sit Tvillings=Riges Roer at styre og regiere.
Seer vi just ey Ham selv, saa kan vi Ham dog see
J Hans Anordninger, til vor Velgaaende.
Ja, Norge blev Ham vaer endog i disse Dage, (*)
Da just Hans Majestet sig mildest lod behage,
At skrive dem et Bud om deres Extra=Skat,
Hvorved det forrige i større Lys blev sat.
Nu vil vi vores Syn til et og andet vende
Som er i Staden skeet for denne Maaneds Ende:
Vi see vor Magistrat giør Anstalt, som sig bør,
At ey den Fattige for Kulden skielve tør.
Ey alle og enhver, som Brændevedd kan savne,
Just har Formue til at kiøbe hele Favne;
Thi holdes dennem Fall to Brænde=Stabeler,
Som maae i Skilling=Viis nedstables for enhver.
See Døden uindkaldt vor Raad=Stue=Samling giester,
Og vinker ud med sig en Vice=Borgemester,
Den brave Kløcker! som ey ene savnes der,
Men flere Steder, hvor hans Sæde ledigt er.
J Byen hist og her man maatte savne mange,
Som for den ellevte December bleve bange.
Det er en farlig Dag, og mange gierne saae,
De kunde samme ud af Almanaken faae.
Uvist, for hvilke den dog allermest er farlig.
J slige Domme bør man være meget varlig;
Men de, som løber bort, er ofte gladere,
End de, der søger dem, hvis Tab er vissere.
Jmidlertid, hvordan end Tingen sig forholder,
Det stor Forvirrelse i Handelen forvolder.
Et usædvanligt Tal, deels Dagen skyede,
Deets skiftet Logement mod deres Villie.
c. 4 *) Under dato Christiansborg Slot d. 24 Dee.
