187
J Handels=Speilet vil det sette fæle Pletter;
Hvis slige Tidender man ofte indberetter.
Jeg mener i den Bog, som nys gik ud fra Soer
Om Stadens Handelmænd; hvo er; og hvor de boer.
Thi, hvortil nytter vel, vi udi Speilet kiger,
Hvor hver Grosserers Gaard og mindre Huse ligger,
Naar de Jboende det kunde falde ind,
At skifte Værelser hvert halve Aars Termin?
Dog, man kan andet Glas i Handels Speilet sette.
Det er langt lettere, end Handlen, bragt til rette.
Lad gaae, hvordan det kand lad lukkes op og til!
Naar Handelen kun selv ey Staden rømme vil.
En Tyv paa Christianshavn, som vilde og undløbe,
Sin Frihed for Arrest med Livet maatte kiøbe.
De stiaale Koster han dog først fik fra sig slængt,
Saa druknede sig selv, for ey at blive hængt.
Et fattigt Menneske, som ikke vilde stiele,
Men for sin Føde før møysommeligen trælle,
Hun faldt, og fandt sin Død paa Byrden, som hun bar!
Var det ey Ærens Seng; skiønt den kun Spaaner var?
En Regnemester nys Schluss=Antwort vilde give,
O, gid de andre snart af samme Tanker blive!
Jeg regne kan saa let, som to og tre er fem,
At ingen Læser blev desaarsag vreed paa dem.
Nu har jeg ikke meer for Læserne at melde,
Som, efter deres Smag, for vigtigt kunde gielde;
Dog, ey den høye Smag just hærsker overalt!
Patrollen vidner det, som faaer sin Snak betalt.
Jeg mig fra Dannemark for dette Aar vil skynde,
Og andre Rigers Nyt i Maaneden forkynde.
Men, Himmel, hvad er det? - jeg mig høysttvungen seer,
Endnu at mælde eet, som allervigtigst er
Skal sidste Hellig=Dag i Maaneden forvolde,
At jeg maae Læserne med Sørge=Bud opholde?
Forfærdelige Pligt hør, Prædikanterne
For Kongen giøre Bøn, som for en Døende!
