188
O, at man nogen Tid, den Forbøn skulde høre!
O, at man nogen Tid, den Førbøn skulde giøre!
O, at det fæle Nyt, som Rygtet mumlet om
Saa tidlig! tidlig, alt til Virkelighed kom!
For Hierte=Angest kan vi Bønnen knap udføre
O Gud, min Gud! vil du da ey Mirakler giøre?
Slig Bøn jo før er gjort udaf en Salvede? (*)
Vi bede med; fordi han fandt Bønhørelse.
Norge.
Fra Bergen ikke got for denne Maaned mældes;
Men Tidender hvorved vist mange Taare fældes.
Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand
Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan:
Hver Rheder bliver ræd, og Assurancen stiger;
Thi slige Tidender for dennem meget siger:
Man er en Mængde Vrag i Søen bleven vaer."
O, fæle Tidender! Gud os fra flere spar!
Tydskland.
Ey Rygtet vil saa snart, saa vidt man kan fornemme,
Blant nogen Maaneds Nyt den Tydske Keiser glemme.
Den unge Herres Dyd og hans Regiere=Kunst
Fortælles, læses og betragtes ey omsonst.
Den korte Tid han har lagt Haanden med paa Roret,
Som styrer Ungeren og Bøhmen, har man sporet
Saa dyb en Jndsigt, i at styre samme vel;
At Rigerne ey kan sig andet spaae, end Held.
Af denne Maaned sees, Høystsammes Øyne vendte
Til Land-Etatens Gavn og Fordeel at indhente
Han paa den gamle Fod den ikke have vil;
Fordi han merker, den Forbedring trænger til.
Med Penge vil han ey maae i hans Lande spøges,
Og Underfundighed i Vellyst ey forøges,
Hazard=Spil, Doblerie, i denne Hensigt faaer
Af ham saa stræng en Tugt, at Lysten vel forgaaer.
C*) Af Kong Ejechias.
