Kort: man i eet og alt, udaf hans Regimente
Kun hvad berømmeligt og lovligt er kan vente.
Hvad Forbud er ey det, mod Tydsklands Sørge=Raab?
Hvad Styrke, Kraft og Vext for alle Stænders Haab?
Frankerig.
Af Oversvømmelser fra Avignon man hører,
Som til Medlidenhed os christeligen rører,
To trede Dele stod af Staden under Vand,
Og Skaden, som er skeet, ey let forvindes kan;
Men i al Frankerig en anden Vandflod flyder,
Som fra Fontainebleau sig Strømme=Viis udgyder,
En Øyne=Taare=Flod for Frankerigs Dauphin;
Som Død=Syg ligger der, og knap staaer op igien.
Alt Hoffet græder der, hver Dag man ham besøger;
Men hver Besøgelse kun Graaden meer forøger.
Hans Svaghed tager til. See hele Frankerig
For ham, i Bøn og Graad, staaer uafladelig.
Selv Paven Rigets Nød sig lader gaae til Hierte,
Og holder Messer nok, om Lindring i hans Smerte.
Han alle Helgene til Medhielp fordrer ud.
Dauphin er klogere; han holder sig til Gud.
Seer end et Naades Tegn af en fortørnet Pave,
Hvor høyt han Frankrigs Vel dog vil for Øyne have,
Han haver dets Dauphin ret pavelig betænkt,
Og en Reliqve ham af Hellig Ludwig (*) skienkt.
Ja meer, end Avignon, som hør til Pavens Stater,
Med Bønner for hans Liv sig Nat og Dag udmatter.
Men, tænk, man beder for saa vigtig en Person,
Til en Peer Luxenborg! som Avignons Patron!
Engelland.
Fra Engelland man nok om Stempel=Acten skriver,
Og dens Afskaffelse de flestes Ønsker bliver,
Saa vel i London selv, som i America;
Men det saa hastigt vel afgiøres ey endda?
"*) Ludewig von Gonzaga. S. Alt. Mere. No. 205.
189
