Den Kierlighed man ey just hører allevegne;
Men, gid de der endda ey blive maae forlegne!
Thi kiøbes det kuns ind, for det at pine ud:
Saa er de lidet tient med dette Sammenskud.
Sverrig.
Rigsdagen andet ey end Kronens Fremtarv stifter,
Og nidkier fordrer dens udfordrende Udgivter:
Hvad Kronen hidindtil har ladet saa staae hen,
Man paa en god Maneer vil hale ind igien.
Et gammelt Compagnie, som der er octroyeret (*)
Sit første Løfte ey i lang Tid har præsteret;
Thi, efter dets Octroy, forbinder det sig til,
At det af hver Retour en Afgivt give vil.
Sligt er just ikke skeet. Hvorfor? jo, Rigets Stænder
Umueligheden selv, i nogle Aar erkiender.
Halv hundret Tusinde Sølv Dalere for hver!
Det Compagniet faldt til alt for stort Besvær.
Man det i nogle Aar des Aarsag har befriet,
Og har med Kronens Krav, for Handlens Beste, tiet;
Men nu, da man kan see, det haver Raad dertil,
For Kronens Beste, man ey længer tie vil.
Halv femte Tønde Guld eengang for alle gange,
Paa Kronens Vegne, vil man nu af det forlange.
Og Compagniet glad seer Kronen dermed tient;
Fordi man veed for vist, det bliver vel anvent.
Jtalien.
Hør J, som siger Ney, Mirakler skeer ey mere;
Hvad i Neapolis for nylig saaes passere!
Og seer saa, om J kan, at J bør sige: Jo;
Med mindre, at J har Steenhierter til at troe.
(*) Det Ostindiske Compaguis.
193
