Kongelig Allernaadigst privilegerede
Danske Maanedtlige
Skiald=Tidender
skrevne ved N. Prahl.
For Januarii Maaned 1766.
Dannemark.
A¬
fvigte Aar blev endt med Angest, Sorg og Klage,
For Døden truede, at ende Kongens Dage.
Det nye Aar blev begyndt med Frygt og Gremmelse,
For det til Bedring ey med Kongen tegnede.
Hans Majestet sig lod paa Nyt=Aars Dag behage,
Guds Testamentes Pant at rekke og modtage;
Hans aandelige Liv at skaffe Kraft derved,
Da Døden daglig brød det timelige ned.
Paa Slottet herskede en Stilhed uden lige.
Af Kongens Sygdom man ey vidste der at sige:
Saaledes syntes det. Hver sagde: Friderich
Sig kommer meer og meer til Liv hvert Øyeblik.
Langt andre Domme faldt blant Folk omkring i Staden;
Ja, hvor der gik et Par, og snakkede paa Gaden,
Da var Materien, at Kongen var saa svag,
Han neppe levede indtil den næste Dag.
Hver lod imidlertid ey af, sin Bøn at giøre,
At Kongens dyre Liv ey skulde nu ophøre!
Vi bade inderlig om dets Forlængelse;
Men Guds alvise Raad tillod det ey at skee.
Mens saadan Bøn blev gjort af alle Andagts Kræfter,
Vor Fader Friderich kun ene længtes efter,
At Døden vilde sne rt opløse Livets Baand;
Thi Han var velbereedt, at give op sin Aand.
Om Verden Han sig nu bekymrede ey mere.
Hans Kongelige Siel var mæt af at regiere.
Hans Længsel nu kun var Guds Fred i Himmelen,
Og der at samles med den store Siele=Ven.
