Til Slottet reyste op Ministere og flere,
Som, til Opvartninger at giøre, nævnte ere.
De efter Ordre kom, og condolerede
Den Salig Konges Død i dyb Bedrøvelse.
De og lykønskede den nye Landets Fader.
Os faderløse ey den Høyeste forlader!
Han tog vor Fader bort; men gav os en igien,
Som fra Begyndelsen sig viser Folkets Ven.
Hør ove Slottets Plads, hvor vigtigt Echo svever!
Kong Friderich er død! Kong Christian Han lever!
Tre gange det Udraab fra Slots=Portalet gik,
Og Luften hver en gang nyt Chor af Vivat fik¬
Merk nu merkværdigt Nyt, som ikke bør forglemmes
Men med al billighed for Eftertiden giemmes:
Vor Konge Christian det Navn den Syvende,
Fra Slots=Portalet sig lod allermildest see.
Mael, hver Tilskuer! mael den overvettes Glæde,
Du fandt, saasnart du saae, at Kongen var tilstæde!
Der tusind Virvler fløy af Glædens Vivat om
J Luften, da du saae, Hans Majestet fremkom.
Derpaa Herolderne reed rundt omkring i Staden,
Udraabte offentlig for alle Folk paa Gaden:
Kong Friderich er død! Vivat Kong Christian!
Han Nordens Folk, næst Gud, allene trøste kan.
Man Anstalt overalt nu snart paa Slottet giorde,
At hvert Gemak til Sorg betrekket kunde vorde.
Mod Aften samme Dag Hans Majestet uddrog
Til Friderichsberg, og der sin Residentze tog.
Did Hendes Majestet Sophie Magdalene
Ham fulgte, saa Han der ey skulde være ene;
Saa og Prinzesserne, vor Konges Syster=Par,
Af hvem Han i sin Sorg et værdigt Selskab har.
To Dage efterat Han Fridrichsberg opliver,
Han to Forordninger paa engang der udgiver.
Den førstes Jndhold er, at alle Klokkerne
Skal ringes overalt i begge Rigerne.
