J begge Rigerne ey nogen Siel blev funden,
Som jo af Kierlighed og Fryd var overvunden.
Enhver sin Glædes Sang istemte hierteglad,
Om Held for Kongens Liv, og Hans Regiering bad.
Høyskolen Dagens Fryd og søgte at afmale.
Professor Krazenstein, som Rector, holdt en Tale,
Der passede sig til saa høy Begivenhed,
Som Kongens Fødsels=Dag. Den altid sees i Fred!
Ja hver, til Vadmels Flok, med Fyrighed udviste,
At de den Høyeste for Dagens Ankomst priste.
Og denne sterke Jld af Kierligheden vil
Til Guds og Kongens Priis, bestandig tage til.
Herr Peter Aplebye og Søn den Dag lod døbe
Det femte Skib, som de fra Stabelen lod løbe.
Sit Navn af Christian den Syvende det bær,
Som til Erindring om alt Folkets Glæde er.
Jblant de vigtigste Regierings Maal og Sager,
Vor Konges Majestet sig mildest og antager
De Forestillinger, som man Ham haver gjort,
At Slesvig=Holstens Eeg aldeles svinder bort.
Man til Liigkister den af Hovmods Aand forøder.
Slig Misbrug Kongen her med strængest Forbud møder (*)
Man Fyrre=Bræder har jo meget lettere,
Og de til saadant Brug giør samme Tieneste.
Nu jeg til Slutning vil kun med et Ord anføre,
At fra Provintzerne man stedse faaer at høre,
At alle Verdslige og Rigets Geistlighed
Afleggger glædelig til Kongen Troskabs=Eed.
Adress=Contoiret nu udgiver fire gange
Dets Blade ugentlig. Hvad kan man meer forlange;
Og man desuden kan, om man har Lyst og vil,
Med samme Blade faae Tre Ugeblade til.
Et Blad er gudeligt. Et Tre=Tal samme skriver,
Og over Texterne Anmerkninger udgiver.
Men dette neppe faaer de fleste Læsere;
Thi hvo bekymrer sig saa sterkt om Texterne?
E) Ved Forrdning, af datn Fridernichaberg §. 20 Janr. 1766.
