Det Keyserlige Hof paa Sparsomhed kun tænker.
Det Hof=Udgifterne bestandig meer indskrænker.
J denne Hensigt det og nu forbudet er
At man fra Schneeberg ey skal hente Theevand meer.
Der mange Flasker blev paa Veyen sønderslagne,
Og naar de i en Sum blev aarlig sammendragne,
Beløb sig Hoffets Tab til vigtig Capital:
Saa af Hofbrøndene nu Vandet hentes skal.
Hamborgerne sin Roes ey nogen Tid forliser,
For de mod Fattige veldædige sig viser.
Til Hielp mod Vinteren for de Nødlidende
Anstilledes Collect i alle Kirkerne.
Af den indsamlede Medlidenhedens Gave
Kan tydeligen sees, hvad Hierte de maae have
Til deres Fattige; og man maae sige: sligt
Er baade christeligt, saa og berømmeligt.
Frankerig.
Dauphin for Dødens Haand tilsidst dog maatte bukke,
Og kom det hele Hof, samt Landet til at sukke.
Hans Enke færdig er, at gaae i Graven med,
Og finder ingensteds for Sindet Rolighed.
J Sens forlangte han sit Hvilested at have,
Og der hans Enke vil og lade sig begrave.
Med største Pomp og Pragt hans Liig blev ført derhen,
Og Erkebispen der har holdt Liig=Prædiken.
Saasnart Dauphin var død, man strax lod Forbud giøre,
At Spil og Lystighed nu skulde reent ophøre.
Der maatte i Paris ey høres meer Musik,
Og ey i noget Huus opføres Pikenik.
Men i Betragtning af den Mængde Folk, man skriver,
Som kun i Ledighed paa Gaderne omdriver
Og uden Tidsfordriv ey leve kan og vil
Man haver maattet dem tillade Leeg og Spil.
At spille Banquerot, en smitsom Syge bliver,
Som mange Mennesker udi Paris henriver.
At laane Penge ud, hver bange blive maae,
Om denne Sygdom skal for megen Fremgang faae.
