12
Jeg seer hvor Jøderne et Forsvars=Sktift udgive,
Gid deres Talmud nu forsvaret kunde blive!
En Ort for trende Ark, det Flesk er vel betalt,
Ja! Ja! det Jødisk er og maaskee ey saa galt!
Den Skyndning farlig er, hvor Buxerne blir borte (
Det ubeleyligt er at gaae i bare Skorte,
Jeg heller Spidsrod løb, end i en saadan Skik,
Langs et Geleyde af de smukke Piger gik.
Hvi vil man en Matros, saa stærkt om Hiemmel fritte
Maaskee han kunde den i raske Hænder hitte!
Hvis man saa stærkt til Verks, med Hiemmel altid gik
Jeg frygter mangen Een sin Løgte slukket fik.
Norge.
Hvad har det Norske Bryst opægget og bevæget,
Hvor, Troeskab, Konger selv, hos Løve=Mod har præget?
Ey nogen Ondskabs=Drift, men blot Uvidenhed,
Har gjort et Bulder blandt den Klippetrygge Fred.
Ja Nordens Salomon, Retfærdighedens Fader
Som saae hvad Sagen var, tilgiver og forlader, (*)
Thi, for Vildfarelse er Hans Sagtmodighed,
Kun for modtvilligt Ondt, Hans Straffe=Haand bereed!
Bliv Troeskab evig Frugt i alle Norges Stænder,
Og J! som Kongen did til Rettens Pleye sender
Udfører Kongens Bud saaledes som han vil
Saa skal ey sees Gnist af Tvedragts Tære=Jld!
En fattig Enke gav en Skierv i HErrens Kiste,
Maaskee! hun kunde selv den samme nødig miste,
vide adress. Contoirs Efterretn. No. 17. under adverissem. (*)
J*) Tilgivelsen er af 17 Januarii¬
