4
Roesværdig Gavnmildhed! -- hvad Tronhiems Enke gav, (*)
Opreyser Ære=Tegn paa Hendes Støv og Grav.
Kand og i Bergens Bye Pasgini Støtte være?
Skiul Glemsomhed dens Haand som sværter andres Ære!
At laste Udyd, er hver ærlig Sindets Pligt,
Men tale ondt om godt det er uredeligt!
Tydskland.
Skal Sminke=Floer ey meer oppudse Tydske Kinder.
Det var et Tordenslag for Deyligheds Gudinder,
Hvad er det ey tilladt at bøde paa med Kunst,
Naar ey Naturen vil forunde Skiønheds=Gunst?
Hvor mangen Rosen=Kind bortvisner, falmer ikke,
Ja mangen Coridon vil tænke paa sin Strikke!
Og Speylemagere et Skaar i Pungen faae,
Naar sminket Skiønhed ey for Speylet meer tør staae.
Ja vig unyttig Kunst Naturens grimme Abe,
Som en Medusa vil til Helena omskabe,
Du som Naturen ey gav Skiønheds Egenskab
Erstatt igien ved Dyd, Fornuft, det lille Tab!
Nu blir Udyret paa den Tydske Bund ret graadig,
Ja! Ja! i Frauendorf er Ulven ikke naadi,
Hvor den en Hyrde i sit eget Huus voldtog,
Vel! at ey Hendelsen med Konen sig tildrog,
Thi; hun den Stakkel blev ved Lys for Dyret bange,
Og udaf Huuset løb for Redning at erlange,
Men om i Mørket end, en Ulv i Konens Moes;
Var kommen, troer jeg knap at Manden løb sin Koes!
(* Provsl Hornemands Enke Anna Margr. Hammond, som gav sine største
Midler til gudeligt Bruge.
