20
Og tie hvor jeg ey med Held og Lykke skrev;
Thi Poesien ey er alles Gave=Brev.
Ney, hvo som tale kan med Winets Held og Lykke
J løs og bunden Stiil, sig stændig bør udtrykke,
Ja, Fredrichs Hospital, din Stifters Dyder fandt
Ham en mægtig og en prægtig Prædikant (*).
Den som har Kræfter nok en større Byrd at bære,
Og viseligen kan sit Tvilling=Land regiere,
Den Tydske Keyser Ham, hvad Holsteens Land angaaer
Anseer som moden nok i Skiønsomhed og Aar (**)
Den prises, bør som paa de Syges Nødtørft tænker,
Tak være de som til de Syges Casse skiænker (*
Saa vist som Armes Suk til Himlens Grændser gaaer,
Saa vist en Givere sin Løn af HErren faaer.
Den grumme Morderske, den slemme=Lande Plage,
Som ey allene Kiød, men Brødet kan betage,
Endog til Siælland sig alt nærmer meer og meer;
Thi vogte hver sit Qvæg som har sin Velstand kiær.
Norge.
Roes, Thronhiem, roes dig ey af gode Korn=Priser,
Jeg frygter Slutningen en anden Seene viser,
Om Kiøbmænd Korn har i største Overflød,
Saa maae de andre dog betale dyrt sit Brød.
Jeg kiender meget vel de Moes begroede Klipper,
Naar Jordens Grøde kun et Aar ved Misvext glipper,
Den stakkels Bonde=Mand maae lide største Nød,
Og ofte nære sig med Fyhre=Meel til Brød.
Gen. Fiscal F. W. Wivel, en af Hospitalets Directeurer.
**) Keyser Jos. II. har meddeelt vor Allern. Konge veniam ætatio i henseende til de
Holsteenske Lande.
(**) vide Adresse=Cont. No. 38.
