Skiønt Landets Grøde ey Beboerne kan nære,
Det dog en Grændse for utaalig Pris kan være,
Men Pungen tømmes snart, naar Kornet hæntes maae,
Hvor Gierrighed af Nød vil dobbelt Fordeel faae.
Kors=Kirkens Menighed i Bergen prislig lærer,
At det rosværdigt er man lovlig sig ernærer,
Naar Ladhed sulte maae med Hænderne i Skiød,
Arbeydsom Fattigdom kan vinde daglig Brød.
Den bør ey skiemtes med som sveder for sin Føde,
Den rige magelig sin fede Krop kan giøde,
Men fattig Træl er tit ved ringe Føde glad,
Naar Uroe Krydden er paa overflødig Mad.
Tydskland.
Arbeydsom, sparsom og aarvaagen, kan udtrykke
Dens Contrafey som er det store Tydsklands Lykke,
Ja læg kun Kierlighe mod Land og Folk dertil,
Naar Keyser Joseph du til gavns udtrykke vil.
Naar Sundhed byder Ham til Carels Bad at fare,
Ham byder Kierlighed sit Keyser=Navn at spare,
At ey Omkostninger skal falde til Besvær
For Undersaatterne;- Han blir dog hvad han er.
Han Bøhmens Fæstninger selv tage vil i Øye,
Ja hvo som haver Lyst at vide alting nøye,
Maae selv betragte det; det hænder nok maaskee,
At man kan stundom feylt med andres Øyne see.
See hvor Medlidenbed udi Hans Hierte brænder,
En hastig vaade=Jld en Bygning knap antænder,
Før han, skiønt træt af Jagt, dog selv tilstæde var,
Og til utrættet Flid enhver opmuntret har.
See! Wiens Jøder vil ret leve a la mode,
Og med en Kane=Fart sig giøre lidt til gode,
