Vor kiække Naboe=Printz, hvor vil det Dig behage
At see hvor viselig Dit Vall har søgt en Mage,
En Mage værdig Dig, hvis Værd dog aldrig nok
Ophøyes, æres kan af tvende Rigers Flok.
Gid den Formæhlings Dag for Glæden ævig blive,
Al Eftertiden den med gyldne Ciffer skrive,
Mens Dansk og Norsk og Svensk, mens Troeskab, Dyd og Mod
Er til; saa bliv, Du Dag! for trende Riger god.
Hver Viisdoms Elsker kom! See Haabets yngre Broder,
Vor Arve=Printz, hvor Han i Kundskab, Viisdoms Moder,
Bestandig tager til, og ved den sunde Sæd
Til høye Tanker giør Sin høye Siæl bereed.
Dig Byrd og Fødsel Vey til Ærens Spidse banner,
Og Kundskabs Kraft Din Siæl oplyser, styrker, danner,
Tag, dyre Printz! tag til i Alder og Forstand,
Hent alt det Kundskabs Lys, som ønskes bør og kan
Livsalige Monark, hvis Naade=fulde Straaler,
Til hver en Stand og Mand livsalig Gunst udmaaler,
O! see den glade Flok! den Kreds som om Dig staaer,
Og nærmer sig naar Du ved Vagt=Paraden gaaer?
Vi see vor Christian saa fuld af Glands og Ære,
Saa mild og naadig som en Jordisk Engel være,
Hvert Ansigts naadig Træk indbyder ret enhver
At nærme sig til Ham som alles Fader er.
O! Glæden spiller paa enhver Tilskuers Tunge,
O! raaber man: o! see! o! see! vor naadig Konge!
Han vinker ad enhver med Naadens hulde Smiil,
Og siger: kom! kom hid! jeg alle hielpe vil:
Lyksalig Land og Folk! hvor Naadens Vey er aaben,
Og Kongens Ørne selv vil høre alles Raaben!
Livsalige Monark, hvor Gunst er Magtens Tolk,
Du kan ey elskes nok, som elsker saa dit Folk.
En Ære=Støtte for Din Omsorg Mars opretter,
Mens Musers Sønner Dig en Laurbær=Krone fletter,
Og ved Din Omsorg af en Renzenstem sig spaae,
At Sorøe stændig skal som Lærdoms Bolig staae.
