28
Din Omsorg strækker sig til hine Verdens Kanter,
Hvor den Soelbrændte Træl i Jorden graver planter,
Du sætter Straf for dem, som volde Handlen Knæk,
Og fra Vestindien tør liste Slaver væk (*).
See nok et stort Beviis paa Landets milde Fader,
Som ey i nogen Nød en Undersaat forlader,
Han som en Naades Soel Bekymring driver væk,
Hvor Jldens fæle Bud afpræger Grue og Skræk.
See Salighedens Sag alt meer og meer udbredes,
Og fleer og flere frem til Kundskabs Kilde ledes,
En Mohr nu tvættes fra al Hedensk Smitte ud,
Ved Daabens Naade=Pagt indlemmes til sin Gud.
Arbeydsomheds Beviis! et Skib af Stablen løber,
Da det sin stolte Krop i salte Bølger døber,
Af Rigets Ønsker fik den Thetys Dotter Navn;
Gid ingen ønske det som ey er Rigets Gavn.
Det ey forglemmes bør iblandt Merkværdigheder,
At see hvor Dyden sig en Lov og Tolk bereder
Af de Umyndige; vor store Frederich
Af dem i Fredrichs=Stad en deylig Lovsang fik.
Farvel, du store Korff! du Ruslands Ziir og Ære,
Som af hver ærlig Dansk skal ævig elsket være!
Med dig en Menneskers, en Dyds, en Viisdoms Ven
Er død, men lever dog udi dit Navn igien.
Jeg troer man vilde før al anden Modgang friste,
End sine Øynes Lys, den Lede=Stierne, miste,
Skiønt mangen Ondskabs=fuld et Øye gav til Priis,
Naar kun hans Fiende paa begge tog Forliis.
Men lad dig lede til Hr. Hilmer hen du Blinde,
Og hvis du ved hans Hielp selv Veyen hiem kan finde,
Saa giv ham Løn og Tak, men tak for alting Gud,
Som ruster Mennesker med Kunst og Viisdom ud.
Hvis Børns Død og Tab Forældre høyst kan smerte,
Saa saarer nok dens Død Forældres ømme Hierte,
(*) Forordningen af 25 Marti.
