Som uformodentlig sit unge Liv har endt,
J den saa manges Grav, det vaade Element.
Sverrig.
Tak! kiække Naboe! Tak! din Skiønsomhed vi priser,
Som saa usminket din Oprigtighed udviser
Ved Gustavs ædle Vall, vi see den af det Brev,
Som Rigets Stænder til sin Konge samtlig skrev.
Hvert Ord, hver Linie, den Troskab forestiller,
Som i de Gothers Bryst saa uforfalsket spiller,
Jeg uden Følelse ey seer den Lyst og Fryd,
Hvormed du nævner vor Princesses Navn og Dyd!
Det fryder hiertelig og kildrer vores Øre,
Et Æres-Echo af Princessens Navn at høre,
Tag, brave Naboe, tag tilbage all den Lyd
Fra os, som vidner om din Gustavs Held og Dyd!
O! lad os kappes om hinandens Værd at prise,
Ved Venskabs sikre Baand for Eftertiden vise,
At din Gustavi, vor Sophies, Kierlighed
Jmellem dig og os har knyttet ævig Fred!
Saa skal det tappre Folk, hvis mandige Bedrifter
Med Cimbrers, Gothers Lov, opfylde alle Skrifter,
Staae som en Nordens Muur, ved en indbyrdes Fred,
Og altid blomstre i en sand Lyksalighed!
Vi see hvor ret og vel den Svenske Troeskab Lænker,
Som i Anledning af saa høy Formæling skienker
En Gave til den Flok som i sin Vugge vil
Afbilde Glædens Tegn med en uskyldig Smiil (*).
Liusdal i Nørre Helsing Land.
Hør hvilken Medicin en Kone her indtager:
Hun aad for Mave=Værk kun trende Ræve=Kager,
Sygdommen nok forsvandt, men det er sandt, hun døer:
Mon Medicin ey tidt den samme Virkning giør
Tydskland.
Til at betegne sin Fryd over deres Cron=Printzes og vor Cron=Prineesses Formæling
har et Sælskab skiænket 3000 dl. Kobber Myndt til Frimurer Børne=Huset i Stokholm.
