30
Tydskland.
Printz Albert fik til Brud den store Josephs Søster,
Er hun sin Broder liig, han ey en bedre lyster,
Saa er en dydig Brud hans Glæde større Pant,
End al den Medgift han i Hertugdommet vandt.
Nys Tydsklands Keyser selv ved Jlden var tilstæde,
Nu ved Forordninger om samme er til rede,
Han skierper Pligter og Belønning større giør,
For at opmuntre hver at giøre hvad han bør.
Skal Wiens Damer nu med tvende Heste kiøre,
Det falder noget tungt, men lader sig dog giøre!
Sparsomme Joseph! tag de mindre alle fra
Og lær enhver at gaae som ey har Podagra.
Theresia som kan paa Dydens Værdie skiønne,
Vil i den unge Daun, den gamles Dyd belønne,
Hun skikker ham et Brev, o! rørende Beviis,
Paa en erkiendtlig Siæl! o! store Dydens Pris.
Hvor maatte dette Brev den unge Daun ey Glæde,
Og ham opmuntre i sin Faders Vey at træde?
Enhver som ammer Dyd ved Løn og Ære op,
Gix Vædske til dens Rod og Frugter i dens Top.
Morbrændere man lod i Nurenberg indhente,
Hvis velfortiente Straf er Giernings billig Rente,
De brændte andres Gods af blot Hevngierrighed,
Men slukkede sit Had og Livets Lampe med.
At man Arbeydsomhed med største Føye priser,
Som beste Medicin; det Olmutz os beviser,
Hvor Byens Magistrat med en til Graven gaaer,
Som levde hundrede og nitten Alders Aar.
Hvis blot Arbeydsomhed kan Livets Tid forlænge,
Saa gid ey nogen maae til Læge=Kunsten trænge,
Gid ingen blive lad, dog det har ingen Nød,
En Doctor slipper nok Arbeyde for sit Brød.
Jeg fra Hanover seer et grusomt Nyt berette,
Hvor en forvoven Haand sit Lip tør Grændser sætte,
