See en Haarskiærer der sin Leve=Traad afskaer,
Og tvende Kaarder til saa grusomt Verktøy har
Frankerig.
Jeg undrer at den ey en Præmie har vundet,
Som haver i Paris den skiønne Kunst opfundet,
At sætte Paruqver i saadan sikker Stand,
At de paa Hovedet forrykkes ikke kan
Den Paruqvemager i sin Kunst maae være færdig,
Men den var større Løn og større Ære værdig,
Som selve Hovedet vil sætte i den Stand,
At det ved ingen Ting igien forrykkes kan.
Engelland.
De Engellænders Put til Græve blir ophøyet,
Knap nogen Patriot er derved misfornøyet,
Men gierne ønsker ham den største Ære=Stand,
Som en i Bund og Grund oprigtig Engelskmand.
Det vaagne Engelland paa Spanien har Øye,
Og dets Tilrustninger betragter meget nøye,
Men hvor det end og gaaer, jeg veed den kiække Brit
Ey slipper nogen ud af Legen med Profit.
Ogilvi! naar du dig vil tvende Koner tage,
Hvi kan du da ey til Constantinopel drage;
Slig hæftig Kierlighed Neucastel ey fordrog,
Men dig til Sikkerhed ved Vinge=Benet tog.
Spanien.
Hvor kan dog Spanien ey franske Moder vrage,
Der for de andre Land saa nydelige smage,
Hver anden blir Catolsk og ved en Helgen svær,
Han heller uden Liv, end fransk i Legem er.
Men hvis en Peder Zar, der kunde hurtig rage,
Og Hovedet med hvert i Told for Skiægget tage,
J Madrid sig indfandt, fik Piben anden Lyd,
Den franske Yndighed blev Spansk Grandezzes Pryd.
31
