Som under Skyggen af hans Værdighed og Navn
Fandt i hans Tieneste Fortieneste og Gavn.
Thi, en saa høy fornem, saa god og gunstig Herre,
Kan i sin Tieneste, dog mangen Mund ernære,
Vi Lykke ønske dig paa denne Reyse=Færd,
Men glemme ey saa snart at du har været her.
Farvel alt andet Nyt, jeg til den Act vil træde,
Hvor Sielen tumles i en sand og hellig Glæde,
Jeg seer en Ønskers Dag paa Nordens Poel opgaae,
Som evig hellig skal paa Hiertets Talstok staae.
O! hvilken hellig Dag, da tusend Offre brændte
Paa Hierternes Altar, ved Troeskabs Glød antænte,
Min Siel, mit Tempel var, da jeg i Tanken saae
De andre offentlig i HErrens Tempel gaae.
Da tømte Andagt ud hos alle Landets Sønner
Det Hierte som var fuldt af Ønsker og af Bønner,
Dog før udtømmes skal det vide Verdens Hav,
Førend det Kilde=Væld som Landets Troeskab gav.
Ach ney! det velder ud af tusend skulte Aarer,
Og Ønskers største Flod er ikkun nogle Taarer
Af dette Bundløst Dyb som daglig voxer til¬
Og fyldes meer og meer, jo meer man øse vil.
Da stode Vægterne paa Zions Kirke høye,
Opløftede til Gud et vaagent Andagts Øye,
Og med en Arons Mund indtrykket i hver Siæl,
Den Dages Vigtighed for Landets Tarv og Vel.
Gid altid Lærere slig Andagt maae opvække,
Og altid Hierterne saa nøye til sig trække.
Hvo veed, om Lærer, om Tilhører, talte mest?
Ja Lunkenheden selv, den Dag var Andagts Præst.
Den evig Zions Høy, den alle Aanders Himmel,
Opfyldt med ivrige og sande Bønners Vrimmel,
Opfyldte hver en Siæl som baed med hellig Fryd
Og fast Forviisning om sin Bøns bønhørte Lyd¬
Siig Landets Andagt, sug! hvad er din Drive=Fieder,

Og hvorom er det du med saadan Andagt beder?
Det er for den som selv udfordrer denne Pligt,
Som kiender Himlens Magt og sin Regierings Vigt.
331
008 snza Mlihnd
35
