36
For Nordens Salomon, vor Christian, vor Konge,
O! beder du for Ham, saa hør ey op min Tunge,
Hver Dag en Bededag, hver Siæl et Tempel bliv,
Og Almagts Finger, Ja! hos gode Bønner skriv.
Tak dyre Konge, Tak! som denne Pligt udkræver,
Jeg seer hvor Ondskab alt for Dine Øyne bæver,
Og tør ey nærme Dig, som nærmer Dig til Gud,
Og ruster Dig betids med Andagts Vaaben ud.
Norge.
Fra Dahlernes Provstie, i Thronhiems Stift.
See nu kan Norge med Forraad til Nyehed give,
Med Tiden lærer man Aviser der at skrive,
En Kone gammel, fem halvfierdsindstyve Aar,
Endda en Patte=Glut ved rukne Bryste faaer.
Og det som mere er, hun gav ham Melk at die;
Tael her hver Physicus, her maae min Muse tie,
Mon Børns Patten blot kan bringe Ammer frem,
Og af saa mange Aar endda udklække dem?
Op! op, hver Phyficus og hvæsse eders Vaaben,
J Jordemødre med fordoble eders Raaben,
Og svær ved Æsculap, den Sag er aldrig sand,
Man med saa ringe Kunst en Amme giøre kan.
Det uforsvarligt er om Glemsomhed forjætter,
Hvordan man Bergens Bye og Stift i Nød undsætter,
Som skikkes Middel mod sin Hungers Tære=Orm;;
Ja det er Følgen af en god Regierings=Form (*).
Sverrig.
Den Svendske Kron=Prinds er hos os en Ridder vorden,
Vor Konge sender Ham sin største Ridder=Orden,
Som selv det samme Tegn fra smukke Naboe fik,
Den Dag at Nordens Dyd Formæhlings Pagt indgik.
Saa deles Venskabs Tegn blandt Nordens ædle Kroner;
Befæst en evig Fred og Fryd de høye Throner,
J*) Til den trængende Almues Understøtning i Bergens Bye og Stift, er herfra forær¬
anstaltet opsendt 8000 Tdr. Havre, og 400 Tdr. Byg.
