Gid aldrig fattes dem af begge Kongers Sæd
Som med en jordisk Dyd forbinde Nordens Fred.
Tydskland.
J Ober=Lausitz vil man Bierne formere,
Det lille stræbsom Kre, en Tolk for Skabers Ære,
Et Sælskab tager sig de Stakles Opkomst nær,
Jeg næsten færdig staaer, at ønske: Jeg var der.
Tak, lærde Gellert, Tak! for dine smukke Tanker,
Hvoraf sig Altona Forraad til Nyehed sanker,
Gid man i hver Avis en Hoben saadant skrev,
Der da lidt mindre Snak og meere vigtigt blev.
At Undersaatterne en Frihed bør forundes
Som paa Uskyldighed og Ærbarheden grundes,
Det meget billigt er; thi, alt for megen Tvang
Kan føde ondt saavel som megen Ledig=Gang.
Det skiønner Joseph, paa den vise Tydsklands Fader,
Og Undersaatterne Spadsere=Fart tillader,
J Bratter og Stadt Gut; formodende at ey
Hans Naade aabne skal for Misbrug nogen Vey.
Jeg veed nok, hvad man om Syv=Soverne har skrevet,
Og at den meste Deel for Digt er holdet blevet,
Men see fra Maynstrøm, hvor syv Dage udi Rad
En Pige sovet har! Ja maaskee! hun var lad.
Ney, Stakkel hun var syg, men blev dog bragt til rette,
Hvormed? med en Clysteer! - er saadan Kraft i dette,
Saa gid hver Frisk og Sund, som lad og søvnig er,
Hver Morgen maatte faae til Livs en god Clysteer.
Frankerig.
Man her fra Spanien en nye Beretning giver,
Og Medicinen ey en Hemmelighed bliver,
Gid Pokker tage sig en Feber mere nær,
Naar Coffee og Citron dens Lægemidler er.
Men mon den Cuur er god for alle Febrens Grene?
Maaskee den nytter i Forliebtes Feber ene!
Hvis den al Hidsighed i Blodet stille kan,
Farvel da Gratia probat og Tiære=Vand.
