Jblant Vidunderne, hvormed Naturen spiller,
Henregnes kan det Lam, som deri sig adskiller
Fra Faare=Dannelsen, at det syv Bene har:
Og denne Sieldenhed anseer man billig rar (*).
Monarkens Majestet sig mildest lod behage,
Den Skabnings Selsomhed i Øyesyn at tage.
Og Siellands=Bonden vist har faaet sit Lam betalt,
Endskiønt det Slagterne til Slagtning ey befaldt.
Ved Selsomhederne Naturen sig ey skammer:
Og Kongen, som af dem kan vise Forraads=Kammer,
Formerer samme nu med et syvbenet Lam.
Opmerksomhed i sligt og værdig er for Ham.
De Herrer Ellius og Aaskow har opdaget,
Hvoraf det kommer sig, at Sygen, som har plaget
Hornqvæget mange Aar, paa Friske smitte kan:
Det paa Uddampningen af Møget kommer an (*)
En Arithmetisk Krig i Fiors Aviser førtes.
Den endtes uden Blod, skiønt Blodet vel oprørtes
Til Bleks Udgydelse hos Parterne i den.
Nu sees et Manifest til saadan Krig igien.
Vor Autodidactos, Hr. Hofmann, det udstæder.
Han blant Studenterne sit Sted med Roes beklæder.
Han til Opløsning har sat tre Problemer frem,
Og med al Høflighed udbeder Svar paa dem.
En Phonedidactos (hver god for sig kan være)
Vor Hofmann møder strax, og ham vil andet lære.
Ey før er dette skeet, før man den Tredie
Med spids og hvesset Pen i Feldten faaer at see.
Hvorledes denne Krig ved Slutningen vil endes,
Kan af Begyndelsen endnu vel ikke kiendes.
Dog kan man have Haab, at Enden bliver god,
Og at, som forrige, den endes uden Blod.
(*) See Adr. Aviserne No. 82.
(**) See Adr. Aviserne No. 90.
