18
O! Hørte Du kun, min Monarch! den Mængde Bønner,
Som Himlen daglig faaer fra dine Danske Sønner;
Saa skulde du en flok af Ciceroner see,
Hvis Haab og Ønsker giør enhver veltalende.
Bliv! som Du har begyndt, Lycurg! i dine Love,
Saa skal Du see enhver sit Blod med Glæde vove,
Og troe, min Christian! at Himlen skabte Dig
Saa viis, kun for at see Dit Norden lykketig.
Hvad kan Din Throne vel med flere Krandse smykke?
Jo! Jo! Mathilde snart fordoble skal Din Lykke,
Saa har Din Dyd og Hun - Hvor er ey dette stort,
Foruden Kronen Dig til dobbelt Konge giort,
End Du? – hvis dyre Siel den hele Stamme pryder,
Som med Din Moders Navn har arvet Hendes Dyder,
Lovise! - Jo! Du har til begge Rigers Fryd,
J Carels Hierte faat Belønning for Din Dyd.
Lev nu, Du Thronens Ziir, og Tvilling=Rigets Smykke!
Lev med Din beste Carl i en bestandig Lykke!
Ja! Ja! den faaer J og;- Han har en ædel Siel,
Og Du har det, som kan befordre alt Hans Vel.
Min Prinds! - ja Himlen Dig i Din Gemahl forundte
En Lykke, som enhver Dig billigen misundte,
