68
Stokholm.
Da Trang og Armod meest af ødsle Kilder flyder,
Saa seer man her en Lov, som al Slags Pragt forbyder,
Men Nytten troer jeg nok blev større, hvis den bød
At qvæle Ønskerne i et vellystigt Skiød.
En Gnist, som ulmed kun, har tidt brudt ud i Flammer,
Og den som Vellyst i sin Barm i Skiul opammer,
Den drukner Ønsker tit, jo meer de er i Tvang,
Ney Vellyst hindres ey, men næres meer af Tvang
Sligt vidste vor August, som giør sig stor ved Naade;
Han vil en frigiort Dansk selv for sin Pragt skal raade,
Dens Tvang har tit et Land med skiulte Narrer fyldt.
Nu kiendes Aber best, jo meer de er forgyldt.
Kvae atgtruaerekanategt Fet aat erang Kresas angte stiane
